Guide til beregning af rådighedsbeløb

Før du kan cash stuffe, skal du vide, hvor mange penge du faktisk har til rådighed.

Det beløb kaldes dit rådighedsbeløb.

Kort fortalt:
Det er de penge, du har tilbage, når alle dine faste regninger er betalt.

Det er altså de penge, du kan bruge på mad, transport, shopping, opsparing og andre variable udgifter.

Hvad er et rådighedsbeløb?

Rådighedsbeløb = de penge, du har tilbage efter dine faste udgifter.

Formel:

Indkomst – faste udgifter = rådighedsbeløb

Eksempel:

Indkomst efter skat: 22.000 kr.

Faste udgifter:

  • Husleje → 8.000 kr.
  • El → 500 kr.
  • Telefon → 200 kr.
  • Internet → 300 kr.
  • Forsikringer → 700 kr.
  • Transportkort → 800 kr.
  • Streaming → 150 kr.

Samlede faste udgifter: 10.650 kr.

Rådighedsbeløb:
22.000 – 10.650 = 11.350 kr.

Det er de penge, du kan budgettere med.

Hvilke indtægter skal du tælle med?

Brug de penge, du realistisk får ind hver måned.

Det kan fx være:

  • løn efter skat
  • SU
  • pension
  • barselsdagpenge
  • børnepenge (hvis de indgår i husholdningsbudgettet)
  • faste freelanceindtægter

Hvis din indkomst varierer:
Brug et realistisk gennemsnit eller den lave ende.

Hvilke udgifter er faste?

Faste udgifter er regninger, du betaler fast hver måned (eller med faste intervaller).

Typiske faste udgifter:

  • husleje/boliglån
  • el
  • vand/varme
  • telefon
  • internet
  • forsikringer
  • transportkort
  • abonnementer
  • børnehave/skole
  • lån/afdrag
  • fagforening/A-kasse
  • streaming
  • mobilbetalinger/medlemskaber

Hvad er IKKE faste udgifter?

Det er her mange bliver forvirrede.

Disse er typisk variable:

  • dagligvarer
  • takeaway
  • cafébesøg
  • shopping
  • frisør
  • gaver
  • ferie
  • benzin (ofte)
  • personlig pleje
  • hobbyer
  • fornøjelser

Det er netop disse kategorier, du ofte cash stuffer.

Sådan regner du det ud step-by-step

1. Skriv din samlede månedlige indkomst

Eksempel:

Løn efter skat: 20.000 kr.

2. Lav en liste over faste udgifter

Eksempel:

  • Husleje → 7.500 kr.
  • El → 400 kr.
  • Telefon → 200 kr.
  • Internet → 300 kr.
  • Forsikringer → 600 kr.
  • Transport → 700 kr.
  • Netflix → 129 kr.

I alt:
9.829 kr.

3. Træk udgifterne fra

20.000 – 9.829 = 10.171 kr.

Det er dit rådighedsbeløb.

Husk de “glemte” udgifter

Mange undervurderer deres udgifter, fordi nogle regninger ikke kommer hver måned.

Eksempler:

  • bilservice
  • tandlæge
  • julegaver
  • fødselsdage
  • ferie
  • medicin
  • dyrlæge
  • tøj
  • skoleudgifter

Disse kan du med fordel budgettere som opsparingskategorier (sinking funds).

Hvis I er to i husstanden

Du kan gøre det på to måder:

Fælles økonomi

Læg begge indkomster sammen og træk fælles faste udgifter fra.

Delvis fælles økonomi

Beregn dit eget rådighedsbeløb ud fra de regninger, du betaler.

Hvor meget bør man have i rådighedsbeløb?

Det afhænger af:

  • boligudgifter
  • antal personer
  • børn
  • bil
  • livsstil
  • gæld

Der findes ikke ét korrekt tal.

Det vigtigste er:
At dit budget er realistisk.

Typiske fejl

At glemme halvårlige/årlige regninger

Det giver overraskelser senere.

At bruge bruttoindkomst

Brug altid beløbet efter skat.

At sætte for lidt af

Et for stramt budget holder sjældent.

At blande faste og variable udgifter sammen

Det gør budgettet uklart.